Familie med Hjerte

Familie med hjerte

 

Venter I jeres første barn, tilbydes I at deltage i fødsels- og forældreforberedelsen Familie med Hjerte. Her vil I få rig mulighed for at møde andre, i en gruppe af forældre på ca. 8- 10 familier, der også venter deres første barn: Her har I jeres fødsels termin til fælles.

Det er hos jordemoderen I vil blive tilbudt Familie med Hjerte, som starter omkring kvindens 26. graviditetsuge.

Familie med Hjerte har som formål, at I skal føle jer styrket i de udfordringer, I møder I jeres nye livssituation som børnefamilie.

I Familie med Hjerte møder I en bred skare af undervisere. I møder sundhedsplejersker som er gruppeleder og den gennemgående kontaktperson igennem hele forløbet. Derudover møder I jordemødre, jurister, bankrådgiver, socialrådgivere, tandplejere, tale-hørekonsulenter, dagplejekonsulenter,familiekonsulenter og psykologer. Undervisningen sker i dialog med jer, der præsenteres viden om fx graviditet og fødsel, orlov og hvordan man kan sikre sig økonomisk og juridisk som familie. Det handler om parforhold, forebyggelse af ulykker, barnets sunde udvikling børn og opdragelse. Der lægges op til debat omkring emner, der kan skabe mening og stor relevans for jeres egen situation med jeres barn.

Netværket i forældregrupperne kan styrke jeres forberedelse til forældrerollen gennem udveksling af erfaringer.

Vi har mulighed for at aftale, at der deltager en tolk, hvis I taler et andet sprog.

Gennem Familie med Hjerte, skabes en forældregruppe, der også kan mødes udenfor møderne. I de nuværende grupper mødes mødre oftere, når de går hjemme på orlov. Fædre kan mødes, når det kan planlægges i forhold til arbejdet.

Familie med Hjerte finder sted i sundhedsplejens lokaler på Borregaardsvej nr. 9 i Holstebro.

Comments are closed