Kun med kondom

Kondom-kampagne besøgte de unge i Holstebro

Holstebro Kommune deltager hvert år i kampagnen ”Kun med kondom”, som er arrangeret af Sex & Samfund i samarbejde med Sundhedsstyrelsen. Her i kommunen har sundhedsplejersker og frivillige i de seneste to uger har været på turné på ungdomsuddannelserne i Holstebro.

De unge får udleveret en lille quiz om sikker sex, og de får mulighed for at få svar spørgsmål, lige som de også får tilbudt gratis kondomer.
Kommunens projektleder, sundhedsplejerske Lone Kjær Hein har fået masser af positiv af feedback fra de unge:
”De vender hurtigt tilbage og er interesserede i, om de har svaret rigtigt på spørgsmålene. Og de er meget interesseret i at få en dialog om de udfordringer de har med sikker sex,” fortæller hun.

Generelt ser det ud til, at de unge er godt oplyst om prævention og seksuelt overførte sygdomme. Flere af de unge bliver dog overrasket over, at hele 25 procent af unge under 25 år har prøvet at være smittet med en seksuelt overført sygdom. Og de 15-29-årige i Holstebro Kommune har endda landsrekord i smitte med klamydia, så der er god grund til at beskytte sig med et kondom.

De høje tal for klamydia-smitte i Holstebro er dog ikke kun dårligt nyt, forklarer Lone Kjær Hein. Hun og kollegerne har nemlig gjort en stor indsats for at fortælle de unge, at de gratis og diskret kan lade sig teste blot ved at aflevere en urinprøve hos lægen. Og når flere bliver testet, vil der også blive registreret flere positive test-resultater. Og på den måde er det høje smittetal faktisk en god nyhed, for klamydia er en af de seksuelt overførte sygdomme, som kan fjernes helt med en simpel penicillinbehandling.

Læs mere om kampagnen på www.sexogsamfund.dk

 

Comments are closed